Humlebæk-Nivå Rotary Klub

Mødested: Fredensborghusene

Bakkedraget 43

3480 Fredensborg

Humlebæk Nivå Rotary Klub

R.I.Distrikt 1470

   Humlebæk-Nivå udgør et netværk for ledende mænd og kvinder i det nordsjællandske område, som giver medlemmerne mange gode oplevelser karrieremæssigt såvel som privat. Netværket spænder over mange forskellige brancher og organisationer, og du vil få mulighed for at fordybe dig i mange af de emner, der berører vores samfund i dagligdagen. Klubben har også stor fokus på kulturelle aktiviteter med udflugter til museer, skovture og rejser til forskellige destinationer rundt om i Europa.          Endelig omfatter en vigtig del af klubbens arbejde hjælp og støtte til forskellige humanitære projekter, som f.eks. kampen mod polio og sklerose, men også støtte til de, der er udsatte og sårbare.

    Klubben har til huse i de meget idylliske Fredensborghuse kun et par stenkast fra Fredensborg Slot, hvorfra vi har vores udgangspunkt, og hvor vi holder vores hjemmemøder med god mad, interessante foredrag og hyggestunder i gode venners lag. Klubaftener afholdes normalt om mandagen.

Rotary portalen: www.rotary.dk

 

 

  

 

Første dansker på international toppost

 

Rotarianeren Jakob Volther fra Humlebæk-Nivå Rotary klub overtager posten som præsident for EEMA, som varetager Rotarys ungdomsudveksling i 30 medlemslande.

 

EEMA dækker Europa, det østlige middelhavsområde og Afrika. Jakob Volther har præsidentposten de næste 2 år og vil på den måde være med til at præge Rotarys ungdomsprogrammer.

 

Ungdomsudveksling.

Danmark var foregangsland for etableringen af Rotarys ungdomsudveksling, og ideen blev drøftet allerede i 1929.

 

Det egentlige udvekslingsprogram blev dog først ført ud i livet i 1949, da direktør Aage Rasmussen tog emnet med udveksling op i Københavns Rotary klub.

 

Det blev startskuddet for den intereuropæiske udveksling, som i de første mange år var feriebaseret ungdomsudveksling.

 

EEMA organisationen blev startet i 1957 med det formål at forbedre udvekslingsoplevelser for unge. Hvert år er et af medlemslandene vært for en konference, hvor 350 personer fra 37 lande udveksler viden, diskuterer problemløsninger og udforsker nye muligheder indenfor teknologi.

 

Årsmødets tema i Normandiet, Frankrig var FRED

Begrundelsen er, at når landene udveksler unge og deler kulturer, så opbygger man fred.

 

Det var også motivationen efter anden verdenskrig for at etablere udvekslingsprogrammerne. Landingen i Normandiet forbliver i alles hukommelse som symbolet på en tilbagevenden til frihed.

 

Hvert år sender Rotary Danmark mellem 160 og 190 unge ud i verden og hvert år kommer 7-8.000 unge på udvekslingsophold rundt om i verden.

 

 

Humlebæk-Nivå Rotary Klub overrækker

50.000 kr. til Oceans of Hope.

 

 

Overskuddet fra motionscykelløbet Kongeløbet 2017 går til Sailing Sclerosis Fonden *).

 

Humlebæk-Nivå Rotary Klub modtog 25.000 kr. som donation til projektet fra Rotary’s hjælpefond. Sammen med egne midler på kr. 25.000 blev de uddelt til Oceans Of Hope, hvor 10 sklerose patienter nu kommer en uge på sejlertogt med verdensomsejleren, Ocean of Hope, i løbet af sommeren 2018.

 

Det er aftalt at ialt 10 personer deltager på projektets togt Danmark Rundt. Skibet sejler en måned fra 17. juli til 17. august. Hver uge koster pr. deltager 5.000 kr. + kost, hvor deltagerne selv betaler for kosten.

 

Humlebæk-Nivå Rotary Klub og Pedal-Atleterne fra Fredensborg, har arrangeret et motionscykelløb rundt om Esrum Sø. Løbet fandt sted i begyndelsen af september måned og de ca. 300 deltagere plus sponsorer, genererer et overskud der er givet videre til Ocean of Hope **).

 

*) Sailing Sclerosis Fonden er en dansk almennyttig, non-profit forening stiftet af læge og sømand, Mikkel Anthonisen ***).

Foreningen blev oprindeligt stiftet med sigte på mennesker med sygdommen sklerose. Men i dag er målgruppen udvidet til alle, der kan siges at være hårdt ramt på livet. Oceans of Hope er fællesbetegnelsen for foreningens aktiviteter.

 

SY/ Oceans of Hope

**) Fra juni 2014 til november 2015 sejlede Sailing Sclerosis Fonden jorden rundt i en sejlbåd med en aktiv besætning af mennesker med sygdommen sklerose. Projektet hed “Oceans of Hope, Jorden rundt – Tilbage til livet”. Skiftende besætninger af i alt ca100 mennesker med sklerose fra 16 forskellige lande ændrede gennem jordomsejlingen opfattelsen af sklerose og hvad det vi sige at leve med en kronisksygdom.

 

***) “Når vi møder fortvivlelsen må vi skabe muligheder og håb. Oceans of Hope handler om, at vi i fællesskab skal finde vores ressourcer og leve vores liv, mens vi har det. Og hvis vi står sammen om det, kan vi udrette store ting - også selvom vi er blevet ramt hårdt af livet.” - Mikkel Anthonisen.