Rotary Forårskoncert i Humlebæk

den 7. maj 2024 kl. 19 - 21

En musikalsk hyldest til foråret -

Læs aftenens program - tryk her.

Vores mål er at støtte lokale foreninger og samtidig give jer en uforglemmelig musikoplevelse. Overskuddet fra koncerten, vil gå til Øresund Håndbold Nivå Humlebæk, hvor vi håber at styrke deltagelsen af børn i julehåndboldstævnet i Lund den 26. - 30. december 2024. Det er vores mål at inkludere så mange børn som muligt.

Læs mere om Øresund Håndbold Nivå Humlebæk - Tryk her.

 

Carmina Koret vil være aftenens musikalske gæst. Kendt for deres dygtige fortolkninger af klassisk a cappella kor-musik vil de fortrylle os med smukke forårssange og værker af

Carl Nielsen, Thomas Morley, Søren Birch, og mange flere.


Vi er også glade for at have studerende fra

Rotary ungdomsudveksling med til at gøre aftenen festlig.

Læs mere om ungdomsprojektet "OPLEV VERDEN" - Tryk her.


Prisen for at deltage er 195 kr. pr. person. Tryk på Nem-tilmeld logo og bestil billetter.

Der kan købes en sponsorbillet for 1.000 kr., som indeholder billetter til 2 personer, kontakt: mail@rotary-hn.dk


Arrangementet finder sted: Torpen Kapel,

Nederste Torbenvej 3, 3250 Humlebæk

Der plads til 250 personer, og tilmelding er "først til mølle!"

Om koret

Carminas ´s repertoire kommer ud i alle kroge af den klassiske a cappella kormusik. Koret er bl.a. kendt for sine fornyelser af den danske korlyrik og fortolkninger af moderne nordiske komponister. Vi samarbejder løbende med Vesterbro Komponistforening KOMVEST, og andre komponister om uropførelse af deres værker.

Vi er et kammerkor, hvor gode amatør- og semiprofessionelle sangere optræder med korkoncerter på et højt kunstnerisk niveau. Vi synger for at fornøje, røre og inspirere mennesker, korsangere såvel som publikum.

A cappella programmerne er sammensat efter særlige litterære, historiske eller genremæssige temaer, men kan også rammesættes af bestemte steder. Eksempelvis har vi samarbejdet med en astrofysiker om skildringen af renæssancen med idéen om kosmos og datidens musik. Koret har desuden optrådt ved litteraturfestivaler, som musikalsk akkompagnement til kunstudstillinger, og som virket som hjemme-hos-kor på plejehjem med temaet ”Erindringsspor” – et koncertkoncept for borgere med demens.

Carmina koret og program.

Kasper Beck Hemmingsen
Dirigent & Studielektor


Program for koncerten


Nils Lindberg, 1933-2022Shall I Compare Thee to a Summer’s Day (3.00)

Thomas Morley: It was a lover and his lass (2.00)

Knud Jeppesen, 1892-1974: Under the Greenwood Tree (1.30)

Bob Chilcott, f. 1955: The Bird of Dawning (3:30)

 

Bo Gunge: Solmætte dage (4.30)

Pernille Sejlund: Sommerfragmenter (3.40)

Søren Birch: Sommersang (2.50)

Søren Birch: Nu er det sommer (1.30)

 

Carl Nielsen: Skal blomsterne da visne, arr. Høybye (2.30)

Carl Nielsen: Underlige aftenlufte (Chorus 4) (3.50)

Carl Nielsen: Sig månen langsomt hæver.

                      Sats John Høybye (3.00)

Carl Nielsen: Der er et yndigt land (1.50)

Carl Nielsen: Nu lyser løv i lunde, arr. Bojesen (2.00)

Carl Nielsen: Jeg ved en lærkerede, arr Holten (2.30)

Øresund Håndbold
træner og spiller i Nivå og Humlebæk. Klubben er i stor udvikling på ungdomssiden, som vokser med masser af nye børn i klubben, især fra 4 - 12 år.

Øresund Håndbold spiller kampe, turneringer og stævner året rundt. 2-3 gange om året, er hvert hold på større ture. Vi tager på weekendtur til Lalandiacup, Julestævne, som oftest har været i Lund, og påskecup, som oftest har været i Jylland. Alle børn og unge glæder sig så meget til de ture, ja, nogen mere til juleturen, end selve juleaften. 

Vi har familier som, har vanskeligt ved at betale priserne, for disse ture, som er steget, ligesom så mange andre ting er steget. Derfor er vi glade for Rotary vil hjælpe Øresund håndbold, med at støtte de familier, som kunne trænge til en økonomisk håndsrækning. Vi ved om nogen, hvad de ture gør for spillernes fællesskab, personlige og sociale udvikling, som vil gavne dem i deres fortsatte opvækst. 

Tusind tak, fra Øresund Håndbold.


Venlig hilsen Mads Schyberg

Øresund Håndbold

Mobil: 4240 6049

OPLEV VERDEN - studer udenlands, vær en del af den lokale kultur og udvid din horisont.

Rotary ungdomsudveksling


Er du mellem 15 og 18 år og kunne du tænke dig at få uforglemmelige oplevelser, møde nye venner og opleve andre kulturer, så er Rotarys 1-årige (Long Term) udvekslingsprogram helt sikkert lige dig.

Du skal være opmærksom på, at du skal søge i god tid (ofte et helt år forud for udsendelsen). Du må være fyldt 16 år, men ikke 18 år pr. den 31. december i udrejseåret. Ansøgningsfristen i din lokale danske Rotaryklub, som skal sponsere dig, er senest 1. september året før . Så du skal derfor kontakte din lokale klub så tidligt som muligt!. Du kan finde din lokale rotaryklub på https://www.rotary.dk/be-member-what-rotary/google-map-med-rotaryklubber

Rotary Danmarks Ungdomsudveksling (RDU) | Rotary


Udveksling sammen i udlandet skaber ofte utrolig tætte bånd, og mange af vores udvekslingsstuderende har fået venner for livet gennem udveksling – derfor kan vi kun opfordre dig til at udfylde kontaktformularen eller kontakte din lokale counsellor for at høre mere om udveksling gennem Rotary!

Du kan se alle vores videoer på denne playlist på YouTube.